Styrket læreplan

Uddrag af pædagogisk grundlag
  • Indledning

    Vi er en integreret institution 0-6 år, beliggende i naturskønne omgivelser, et stenkast fra Korsør Nor og tæt på skov og strand. Vi er en lille hyggelig institution, med fokus på nærvær, tryghed og den tætte kontakt til både børn og forældre. Her er dit barn i centrum, og har indflydelse og medbestemmelse på sin dag hos os. I Børnehuset ved Noret vil I møde voksne i børnehøjde der leger med, ser og hører hvert enkelt barn.

    Herunder er et kort uddrag af vores pædagogiske grundlag:

  • Læring

    Der er læring i alt, og vi lærer hele tiden, både når vi gør noget, og når vi ikke gør noget.

    Læring opstår i samspil med andre, derfor har vi her i Børnehuset fællesskabet i centrum.  

    Læring er både personlig udvikling - sociale kompetencer – som det at indgå i et fællesskab – læren om sprog – motorik – dagligdagens rutiner – selvhjulpen hed & faglig læring som f.eks. læring om natur og kultur. 

  • Børnefællesskaber

    Alle har lige ret til deltagelse i sociale fællesskaber, uanset præmisser og behov.

    Det enkelte barn skal opleve at føle sig værdsat, respekteret og opleve ligeværdighed i relationen. Dannelse af disse fællesskaber er en forudsætning for dannelsen af individet.

    Vi arbejder både med individ og fællesskaber, det betyder i praksis, at vi ud fra fokus på det enkelte barns ressourcer, arbejder på at skabe en aktiv plads til alle i børnefællesskabet. Forskelligheder italesættes som noget positivt, noget som er godt for/har værdi for fællesskabet.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Læring kan finde sted både igennem planlagte aktiviteter, dagligdagens rutiner, gennem legen, og opstå gennem noget spontant som vi udforsker.

    Vi har fokus på at skabe de bedst mulige læringsrum samt deltagelsesmuligheder for det enkelte barn og fællesskabet, derfor benytter vi os af differentierede fællesskaber og læringsrum, hvor vi kan gå både foran, bagved og ved siden af.

  • Forældresamarbejde

    Vi bestræber os på at få skabt en meningsfuldt og gensidigt forældresamarbejde.

    Kommunikation er omdrejningspunktet for et godt forældresamarbejde, og har en afgørende betydning for barnets hverdag i institutionen samt barnets trivsel – læring og udvikling.

    Vi prioriterer at den daglige dialog omhandler lige præcist jeres barn, og generel information lægges på Tabulex.

    Vi afholder en del forældrearrangementer, hvor der er mulighed for at skabe relationer til de andre forældre og opbygge legerelationer.

  • Børn i udsatte positioner

    Vi har et anerkendende menneskesyn, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og opvækstbetingelser.

    Alle børn har ret til deltagelse i sociale fællesskaber, og børn med særlige behov vil blive set, hørt, forstået og inkluderet, på samme måde som alle andre børn, som det unikke barn det er.

    Vi er bevidste om at særlige behov kan opstå både som forbigående livskriser eller af mere vedvarende karakter.

  • Sammenhænge

    Vi har i Børnehuset ved Noret fokus på sammenhænge, i det perspektiv at vi arbejder med børnenes trivsel og udvikling, deres deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber og på at understøtte børnenes lyst til at lære og mod på nye oplevelser.

    Børn oplever i deres første leveår både små og store overgange, opstart i vuggestuen, videre til den næste stue og så pludselig er det skolestarten der er om hjørnet. Vi fokuserer på at skabe pædagogiske læringsmiljøer der understøtter det enkelte barns kompetencer.

    Vi skaber i børnenes sidste børnehave år, sammenhæng mellem den pædagogiske læreplan og rammerne for 0 klasse.

  • Barnesyn

    I Børnehuset ved Noret har vi en anerkendende tilgang, hvilket betyder at det enkelte barn tillægges værdi i sig selv, uanset ressourcer, kompetencer og opvækstbetingelser.

    Vores udgangspunkt er, at alle gør deres bedste ud fra de præmisser der er.

    Det enkelte barn har ret til at blive set og hørt samt mødt med forståelse, alle har ret til at være i Børnehuset, samt være en aktiv del af fællesskabet, alle har noget at byde ind med.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Dannelse kan ses som en læreproces, hvor det enkelte barn gennem interaktioner med sine omgivelser lærer at forstå sig selv og verden omkring sig, og gennem erfaringer opnår viden og værdier som barnet kan bruge til at begå sig.

    Denne viden og værdier styrker 3 grundlæggende evner hos det enkelte barn, evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Herigennem opnår barnet kompetencer til at kunne udtrykke sit eget perspektiv i form af ønsker, behov, og følelser og det enkelte barn vil kunne opleve sig set, hørt og forstået.

  • Leg

    Legen er børns vigtigste udviklingsvirksomhed.

    I Børnehuset prioriterer vi, at der både skal være plads til spontan og vokseninitieret leg, gennem legen bearbejder børn tidligere oplevelser, opnår forståelse for og danner erfaringer om verden.

    Gennem den spontane leg styrkes børnenes nysgerrighed, kreativitet og fantasi, samtidigt udvikles de personlige, sociale og sproglige kompetencer.

Læreplan 0-2 år
  • Alsidig personlig udvikling
    Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling.
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder, og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af bland andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskabet, dette gælder også i situationer der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioriteringer. 

    For at opfylde ovenstående mål, betyder det, at vi har fokus på at skabe et trygt og inkluderende miljø for hvert enkelt barn, uanset baggrund og behov, da tryghed og oplevelsen af at være med/være god nok danner grundlag for, at det enkelte barn åbner op og er motiveret for læring. Fokus på det enkelte barns personlighedsudvikling og adfærd, med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. 

    Derfor har vi fokus på det enkelte barns personlige udviklingsniveau og ressourcer. Det enkelte barn skal udfordres i forhold til eget udviklingsniveau og grænser. 

    Endvidere skal barnet støttes til at fortsætte, når det bevæger sig ud af vuggestuen, væk fra de trygge rammer. 

    Vi har derfor også fokus på det enkelte barns følelsesmæssige udvikling, samt handlekompetencer og reaktionsmønstre i forhold til sig selv og omgivelserne. 

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring når hvert enkelt barn, bevæger sig frit omkring i vuggestuen, viser gensynsglæde i mødet med de voksne/andre børn, og deltager aktivt i dagligdagen. Når det enkelte barn viser glæde, nysgerrighed og er aktivt deltagende i de aktiviteter der bliver sat i værk, samt at det enkelte barn udviser selvstændighed og tro på sig selv. Når barnet tør udfordre sig selv, og opnår nye færdigheder/kompetencer, samt drager nytte af og anvender erfaringer fra tidligere oplevelser. 

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang. Børn er langtfra ens, og har forskellige grænser for, hvad de tør og mestrer. Derfor er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i, at udfordre det enkelte barn i forhold til dets personlige udviklingsniveau og opvækstbetingelser. Der skal ikke opstilles ens forventninger til alle børn på samme alderstrin, da vi dermed kvæler børns nysgerrighed og motivation, og dermed ikke fremmer lysten til læring. For at et barn skal kunne udvikle empati er det grundlæggende vigtigt, at det forstår egne følelser og personlige grænser. Barnet skal støttes og guides i troen på sig selv, og opleve at have retten til egen virkelighedsopfattelse.

    Gennem iagttagelser og observationer af dagligdagsrutiner såsom: modtagelse på stuen, bleskift, spisning, oprydning, af og påklædning, får vi et indgående kendskab til hvert enkelt barn. To gange årligt arbejder vi med TOPI og drøfter hvert enkelt barns trivsel, læring og udvikling. Dette danner baggrund for udarbejdelse af individuelle handleplaner og forældresamtaler. 

    Vi arbejder med rutinepædagogik, og har fokus på de læringsrum, der opstår i de dagligt tilbagevendende rutiner, såsom, modtagelse, afhentning, måltider, bleskift, oprydning, selvhjulpenhed, leg, der opstilles mål for både børn og voksne. Derudover arbejder vi på at skabe et miljø, hvor børnene bliver nysgerrige på at undersøge og udforske omverdenen og nye ting, så de får lyst til at udfordre sig selv, på deres eget udviklingsniveau og drage erfaringer som starten på at lære, hvem er jeg og hvad kan jeg. 

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • Relations cirkel 
    • TOPI               

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
  • Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet social udvikling.

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource og som bidrager til demokratisk dannelse. 

    Derfor har vi fokus på det enkelte barns udviklingsniveau, dets ressourcer og kompetencer samt hvordan barnet indgår i samspil med andre børn, både i små og store grupper. Der skal skabes grobund for et inkluderende miljø med deltagelsesmuligheder for alle børn, uanset baggrund, behov og ressourcer. 

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring når det enkelte barn bliver i stand til, at give udtryk for egne behov/det barnet har lyst til. Når barnet viser interesse for andre børn, føler sig tryg og udviser glæde ved at komme i vuggestuen, kan vise omsorg for andre, tålmodighed og kan dele legetøjet med de andre børn.

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn. Vi følger op på barnets små signaler, og motiverer/guider barnet, til at fortsætte med, at udtrykke sine behov. 

    Vi tilrettelægger hverdagen og aktiviteter som tager udgangspunkt i det enkelte barn. Støtter barnet i at sige til og fra samt sætte ord på sine følelser. De voksne er i børnehøjde hele dagen, det giver mulighed for: at alle børn har mulighed for at opleve sig som en betydningsfuld del af et fællesskab, at samle børnene omkring lege/aktiviteter, for at vise det er sjovt at lege med andre børn, samt guide til at andre gerne må være med. 

    Vi arbejder med rutinepædagogik, og har fokus på de læringsrum der opstår i de dagligt tilbagevendende rutiner, såsom, turtagning, omsorg, empati, relationer, samspil og gensynsglæde. Vi arbejder på at skabe et inkluderende børnemiljø. 

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • Relations cirkel 
    • TOPI               

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
  • Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet kommunikation og sprog.

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn udvikler sprog der bidrager til at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

    Det betyder at vi har fokus på det enkelte barns sproglige udvikling. 

    Tegn på læring

    Når det enkelte barn, individuelt udvikler sine sproglige færdigheder/kompetencer, i form af større ordforråd og evnen til at gøre sig sprogligt forståelig. 

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn. Udfylder før TRAS og TRAS, til internt brug. De voksne er bevidste om eget sprogbrug, og sætter ord på alt, situationer, følelser, kropsdele, ting, handlinger osv. Synger dagligt og laver mundmotoriske øvelser. Dette sker blandt andet gennem dagligdagsrutiner og aktiviteter såsom: bleskift, sovesituation mm. Vi sætter ord på hvad gør vi, hvad skal vi og benævne diverse ting vi anvender i situationerne. Puster til bordtennisbolde, vatkugler, spiser isterninger, suger i sugerør, rim og remser. Læser bøger og synge.

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • Relations cirkel 
    • TOPI               

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
  • Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse.

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelse, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 

    Derfor har vi fokus på det enkelte barns motoriske udvikling, og barnets forudsætninger for fysisk sundhed og hygiejne. 

    Tegn på læring

    Vi kan se tegn på læring, når barnet efter en aktivitet om kroppen, selv viser interesse for og kendskab til hvor kroppens forskellige dele sidder, og hvad de hedder. Når barnet i en aktivitet, motorisk viser, at der sker en udvikling f.eks. barnet ikke har kunnet hoppe men gør det, går balance, kaster bolden, prøver at gribe den. Når det enkelte barn viser os glæde, gåpåmod og at det gerne vil udfordres. Når barnet udvikler en bevidsthed om, hvad der er sundt/usundt, og udvikler vaner/rutiner som at vaske hænder, mund mm. 

    Metoder

    Vi møder det enkelte barn med en anerkendende tilgang. Vi udfordrer ikke barnet ud fra alderstrin, men ud fra hvor det enkelte barn er i dets udvikling. Vi støtter barnet i at udfordre sig selv og sin krop. Der er børn, som af sig selv har stor nysgerrighed og gåpåmod, hvor det som voksen kun er nødvendigt at sætte rammerne, så aktiviteten sker forsvarligt. Børn der kan være utrygge ved situationen og skal have en hjælpende hånd, fordi de ikke helt formår det fysiske, eller har brug for at se tingene an først. Og børn som er tilbageholdende og lidt passive børn, hvor vi stille og roligt skal vække deres motivation og nysgerrighed på en inspirerende måde, så de finder lysten til og glæden ved at bevæge sig.

    Igennem vores daglige rutiner og læringsrum, har vi fokus på at motivere det enkelte barn, til at finde glæde ved at bruge sin krop og sanser mest muligt.

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • TOPI
    • TRASMO            

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
  • Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, ude liv og science.

    1. 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børn mulighed for at opleve menneskets for bundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    2. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkningen og sammenhænge herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

    Derfor har vi fokus på at barnet tilvænner sig og føler tryghed ved ofte at færdes og bevæge sig i naturen. At barnet overskrider sine grænser og afprøver sig selv på nye måder, i forhold til naturen. 

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring, når barnet udviser tryghed i naturen og tør noget mere/ noget nyt og finder glæde derved, gensynsglæde samt opdagelse af smådyr sandkasse, græs, fugle mm. Når barnet oplever at der er forskel på terræn, underlag og vejr, at barnet fornemmer årstidernes gang og udvikling af vækster. Når barnet refererer oplevelser i sprog og handling. At barnet viser forståelse for hvad der er farligt og ufarligt, at barnet har dannet sig erfaringer f.eks. ved ikke at gå ud over en høj kant.  Når barnet eksperimenterer og gentager, viser nysgerrighed og afprøver. 

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang. De voksne tager udgangspunkt i det enkelte barn og kendskabet til det enkelte barn afgør hvordan den voksne kan støtte og inspirere barnet. Skal den voksne gå foran og vise, hjælpe barnet på vej ved at tage det i hånden, eller skal den voksne gå bagved og lade barnet udforske sig selv og bestemme i hvilket tempo naturen skal indtages.  

    Vi bestræber os på, at komme ud i små grupper en gang om ugen. 2 gange om året laver vi projekter der omhandler natur, ude liv og science hvor vi præsentere børnene for årstidernes gang, og det der følger med, sne, visne blade, blomster der springer ud mm. Vi vil bestræbe os på, at skabe et udendørs læringsmiljø hvor de får det første kendskab til naturen. Vi vil have fokus på at lære børnene at holde i hånden og blive i gruppen. Respekten for natur og miljø.

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • TOPI               

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab.

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andre kulturelle baggrund, normer og traditioner og værdier.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 

    Derfor har vi fokus på børns oplevelser, udtryksformer og skabende aktiviteter, samt lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskabet, uanset kulturel baggrund. 

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring når det enkelte barn eksperimenterer med materialer og med sin rolle. At barnet viser nysgerrighed og gensynsglæde ved aktiviteten og med materialerne. At barnet direkte efterspørger aktiviteten, at barnet efterligner og afprøver. At barnet viser interesse for, hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, hvem er du, hvor kommer du fra? Samt genkendelighed ved kulturelle højtider. 

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang og vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Kendskabet til det enkelte barn afgør hvordan den voksne bedst muligt kan støtte og inspirere barnet, skal vi gå foran og guide, ved siden af eller i baggrunden. Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor barnet får mulighed for at eksperimentere med kreativitet og bliver præsenteret for forskellige materialer. Hvor det enkelte barn får mulighed for at udtrykke sig igennem fantasi og kreativitet. Vi præsenterer og inddrager barnet i de danske traditioner, fastelavn, jul, mm. 

    Dokumentation:                               

    • Billeder/video
    • Logbog
    • Barnets bog
    • TOPI 
    • Færdige produkter             

    Evaluering:

    • Fælles refleksioner i dagligdagen
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema

     

     

Læreplan 3-5 år
  • Alsidig personlig udvikling
    Pædagogiske mål for læreplansteamet: Alsidig personlig udvikling
    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund. 
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. 

    For at opfylde ovenstående mål, betyder det at vi skal tilbyde det enkelte barn forskellige aktiviteter, ud fra en konkret viden om og forståelse af det enkelte barns behov, muligheder og alderstrin.

    Vi vil give mulighed for at styrke børns undren og nysgerrighed, ved at give plads til at børn kan udforske og gå på opdagelse, på egen hånd.

    For at udvikle selvindsigt og empati skal børn opleve, at der er klare grænser og konsekvenser af deres valg og opleve at andres grænser kan være forskellige fra deres egne.

    Vi vil give mulighed for at børn skal lære at kende egne følelser og dermed udvide deres forståelse for andres følelser.

    Metoder

    Vi har en anerkendende tilgang til alle børn. Børn er langtfra ens, og har forskellige grænser for, hvad de tør og mestrer. Derfor er det vigtigt, at tage udgangspunkt i, at udfordre det enkelte barn i forhold til dets personlige udviklingsniveau og opvækstbetingelser.

    Derigennem udviser vi respekt for børnenes individuelle kompetencer og evner. Vi udviser omsorg og empati for hvert enkelt barn og vi giver børnene tryghed og forudsigelighed i deres hverdag i institutionen. Vi inddrager børnene i hverdagens aktiviteter og rutiner, så de oplever medbestemmelse og ansvarlighed for egne handlinger samt for de ting, de omgiver sig med i institutionen.

    På stuerne opstiller vi læringsrum ”Den gode stol”, som bl.a. kan bruges til at styrke det enkelte barns selvværd ved at barnet oplever at få positive tilkendegivelser fra de andre børn.

    Barnet skal hele dagen igennem have mulighed for at indgå i læringsmiljøer der systematisk er bygget op omkring rutiner, så som rutiner forbundet med måltidsituationer, garderobesituationer og toiletsituationen.

    Derudover arbejder vi på tværs af stuerne med udvalgte projekter af kortere eller længere varighed,

    Vi arbejder med Trin for Trin, som er et redskab hvor vi arbejder med piktogrammer i forhold til kropssprog, ansigtsudtryk, mimik mm. Børnene lærer at tolke andres signaler og følelser.

    Vi anvender TOPI, to gange årlig, som tidlige opsporings og evalueringsredskab. De iagttagelser vi gør os, bruger vi til at udarbejde handleplaner, og afholde forældresamtaler. Gennem vores iagttagelser, ved vi også hvor børnene skal hjælpes og støttes og hvor vi har mulighed for at give dem de succesoplevelser, der skal til, for at styrke deres selvværd.

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring, når det enkelte barn færdes frit på stuen, selv udviser nysgerrighed og initiativ til leg og nye aktiviteter.

    Når det enkelte barn møder andre børn og voksne med gensynsglæde og lysten til at deltage i leg og aktiviteter.

    Når det enkelte barn begynder at sætte ord på egne følelser, vil vi kunne se at det også er nemmere for barnet at sætte ord på andres følelser og derved opnå den empati der skal til for at kunne sætte sig ind i andres følelser.

    Når det enkelte barn udviser selvstændighed, ved at udfordre sig selv/mestre en ny kompetence.

    Det betyder, at det pædagogiske personale skal se og høre det enkelte barn og have fokus og interesse for deres liv.

     

    Dokumentation:                                                    

    • Udviklingsbeskrivelser
    • Relations cirklen  
    • TOPI/TRAS 
    • Handleplaner                               

     

    Evaluering:                                              

    • Evalueringsskemaer
    • Refleksioner på stuemøder 
    • Refleksioner i dagligdagen                                    

     

     

                                                                                      

  • Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Social udvikling

    1)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 

    2)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. 

    For at opfylde målene skal vores pædagogiske læringsmiljø skabe mulighed at for at understøtte alle børns mulighed for at indgå i et socialt fællesskab. Hvor børn har mulighed for at blive set og hørt, og rustet til selv at lytte aktivt til andre.

    Børnene skal udvikle en samhørighed med det danske samfund og føle sig inkluderet uanset hvor forskellige de er. 

    Børnene skal have mulighed for at kunne samarbejde og løse opgaver i fællesskab, samt gives mulighed for aktiv deltagelse i beslutningsprocesser.

    Metoder

    Vi har særlig fokus på at opstille læringsmiljøer og skabe rammer for selvinitieret leg, hvor børnene gennem leg får mulighed for at styrke deres sociale kompetencer.

    I forhold til den selvinitierede leg bidrager vi med at udvise stor interesse for at understøtte barnets legekompetencer, og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

    Hver dag har vi på stuerne samling, hvor vi bruger tid på at snakke om de ting som rører sig blandt børnene, bl.a. konflikter, hvordan er vi gode venner, den gode leg, hvordan taler vi til hinanden, støjniveauet osv.

    På stuerne er der løbende projekter. Under temaet social udvikling vil projekterne bl.a. omhandle antimobning, medansvar, og sociale fællesskaber.

    Vi iagttager børnene og bruger disse iagttagelser i vores udarbejdelse af handleplanerne hvorved vi kan se om børnene udvikler sig i en positiv retning.

    Tegn på læring

    Vi kan se tegn på læring, når børnene selv opsøger og aktiv deltager i fællesskabet samt i rutinesituationer, hvor de bl.a. hjælper og støtter hinanden.

    Børn opbygger og/eller bibeholder selv venskaber.

    Når vi i børnenes leg kan se at de anvender de sociale spilleregler, fx når de siger til eller fra, finder løsningsforslag i forbindelse med en konflikt og når de deler med andre, hjælper andre børn.

    Dokumentation:                               

    • Relations cirklen
    • Handleplaner
    • TOPI/TRAS
    • Billeder(video

    Evaluering:

    • Evalueringsskema
    • Fælles refleksioner på stuemøder
    • Fælles refleksioner med personalet i dagligdagen
  • Kommunikation og sprog

    Pædagogisk læreplanstema: Kommunikation og sprog

    1)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 

    2)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

    For at kunne opfylde ovenstående mål skal alle børn indgå i læringsmiljøer, hvor de støttes i at udvikle strategier i forhold til at kunne skabe kontakt for forståelse, og børnene skal støttes i at indgå i samtaler med voksne og/eller andre børn, hvor der på skift tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar.

    Alle børn skal i hverdagens samtaler møde voksne, der benævner ting ved deres rette navn og sætter ord på deres handlinger, således at børnene mødes af et rigt og nuanceret sprog.

    Barnet skal have mulighed for at indgå i læringsmiljøer inde og ude hvor barnet kan eksperimentere med forskellige udtryksformer og sproglige genrer som f.eks. fortælling, drama og musik og derfor støttes børnene i at kommunikere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog.

    Alle børn skal støttes i at udvikle nysgerrigheden og interessen for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Her tilbydes kommende skolebørn, førskole understøttende aktiviteter.

    Alle børn skal opfordres til at bruge forskellige kommunikationsmidler herunder have mulighed for at stifte kendskab til IT.

    Vi vil skabe mulighed for, at alle børn udvikler en forståelse for, at sprog bruges i mange sammenhænge og er knyttet til den situation de befinder sig i, dermed udvikles en forståelse for nuancerne i sproget samt en etisk forståelse af i hvilken situation, man bruger hvilken slags sprog. 

    Metoder

    Vi opstiller læringsmiljøer på stuerne, hvor vi har sat fokus på den sproglig udvikling bl.a. igennem arbejdet med projekter af kortere eller længere varighed.

    Vores daglige samling bliver også brugt til at styrke børnenes sprog. Vi synger, rimer, læser og fortæller.

    Vi bruger Trin for Trin, hvor børnene skal øve sig i at sætte ord og forklaringer på de forskellige piktogrammer.

    Vi er i dialog med børnene og tager os tid til at lytte og give børnene tid til at få sagt det de gerne vil

    Vi er opmærksomme på de børn, som er meget stille og opmuntrer disse børn til at snakke med og fortælle.

    Vi sørger for at stille relevante spørgsmål, og vi roser dem når det lykkes for dem at sige noget eller få sat ord på deres følelser.

    For de børn som er meget snakkende og ”højtråbende” og som har svært ved at tie stille og vente på at få sagt det de gerne vil, forsøger vi at lærer dem at lytte til de andre børn og vente på tur/taletid.

    For førskolebørnene bliver der sat særlig fokus på sproget i forbindelse med at børnene bliver introduceret for bogstaver og bogstav lyde.

    IT anvendes som samtaleværktøj, og er med til at udvikle børnenes kommunikationsevner, og samtidig introduceres børnene til leg og læringsspil.

    Tegn på læring

    Børnene viser tegn på læring, når de igennem leg og kropssprog bliver bevidste om egne og andres brug af sprog og sprogbegreber, og når de begynder at bruge nye ord nuanceres deres sprog. Børnene begynder at bruge sproget til at løse egne konflikter, forklare andre ordenes betydning, samt bruger det i fortællinger, drama, musik, mimik og i relation med hinanden.

    De mindre børn begynder at sætte ord på deres behov og de større begynder at tegne symboler, skrive stave, tælle og spørge til klokken.

    Dokumentation:                               

    • Handleplaner 
    • TOPI        
    • Sproglige vurderinger
    • TRAS
    • Udviklingsbeskrivelse
    • Film
    • Skolebeskrivelser til overlevering

    Evaluering:

    • Refleksioner på stuemøder
    • Evalueringsskema
    • Refleksioner med personalet i dagligdagen
  • Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogisk læreplanstema: Krop, sanser og bevægelse 

    1)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 

    2)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 

    For at opfylde ovenstående mål betyder det at vi skal have fokus på, at udvikle barnets tryghed ved egen krop, samt at de forstår kropslige reaktioner/bevægelse og få viden om og indsigt i kroppens funktioner.

    Gennem hyggelig samvær og tid til at spise skaber pædagogerne mulighed for at fremme sunde kostvaner hos barnet.

    Barnet skal involveres i de daglige gøremål og rutiner, i forbindelse med spisningen, af og påklædning samt ved toiletbesøg.

    Alle børn skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse.

    Barnet skal møde motoriske udfordringer ude og inde og vi skal tilstræbe, at der udvikles et samarbejde mellem fritidsliv og dagtilbud, med henblik på at skabe et udfordrende og spændende bevægelsesmiljø.

    Metoder.

    Vi opstiller læringsmiljøer på stuerne hvor vi arbejder med projekter af kortere eller længere varighed med fokus på bevægelse og sundhed.

    I det daglige læringsmiljø gør vi brug af mange forskellige materialer, der kan stimulerer og udvikle barnets sanser og finmotorik.

    På ture ud af huset oplever barnet forskellige grovmotoriske udfordringer i nærmiljøet.

    I vores kælder- og puderum, som er indrettet til at kunne tumle i, laver vi forskellige motoriske lege og motorikbaner.

    I hverdagen afholder vi samling, hvor vi styrker barnets bevægelsesglæde ved at lege forskellige fagter sange og andre bevægelseslege.    

    Tegn på læring

    Vi ser tegn på læring, når børnene:

    Når et enkelte barn udviser bevægelsesglæde, og selv viser interesse i at gentage aktiviteten.

    Når vi ser at barnet selv kan vaske hænder efter et toiletbesøg.

    Når vi ser at barnet gør brug af motoriske færdigheder i leg og aktiviteter.

    Når barnet selv kan benævne kropsdele, sætte ord på følelser (f.eks. smerte og glæde), viser forståelse for hvornår kropskontakt er acceptabel og hvornår det ikke er. Og selv kan sige til og fra, i forhold til hvad deres krop fortæller dem.

    At barnet selv kommer med ideer til forskellige bevægelser og ønsker bestemte ture ud af huset etc.

    Dokumentation:                               

    • TRASMO
    • Billeder/video
    • Udviklingsbeskrivelser 
    • TOPI
    • Handleplaner              

    Evaluering:

    • Evalueringsskema
    • Refleksioner på stuemøder
    • Refleksioner med personalet dagligdagen
    • Fælles refleksioner i dagligdagen
  • Natur, udeliv og science

    Pædagogisk læreplanstema: Natur, udeliv og science

    1)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 

    2)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

    For at opfylde ovenstående mål skal Alle børn møde pædagogisk personale, som er vidende og indlevende og deltagende i forhold til børnenes egne eksperimenterende aktiviteter og lege.

    Barnet skal opfordres til at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser – et sted, hvor fantasien kan udfolde sig, og hvor der er motoriske udfordringer.

    Barnet skal kunne være i naturen på forskellige årstider og der få anledning til at bruge krop og sanser og opleve den, som en mulighed for leg, fantasi og fordybelse.

    Barnet skal møde pædagogisk personale, der viser interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen.

    Barnet skal lære at yde respekt, ansvar og interesse for naturen og miljømæssige spørgsmål, samt udfordre deres viden og nysgerrighed om naturfænomener og sammenhænge i naturen.

    Barnet skal opnå erfaringer med årsag og virkning.

    Metoder

    Vi opstiller læringsmiljøer inde og ude og arbejder med projekter af kortere eller længere varighed.

    Vi bestræber os på at komme på ture ud af huset, og at være på vores naturskønne legeplads, hvor der er et rigt dyreliv og mulighed for udfoldelse.

    Når vi er udenfor tager vi os tid til at undersøge, snakke om og kigge på alle de spændende ting vi finder undervejs.

    Vi anvender internettet til at indhente viden om de fænomener vi ikke umiddelbart støder på i hverdagen.

    Vi indsamler en masse ting og bruger i institutionen til at skabe kunstværker og udstillinger ud af.

    Tegn på læring

    At barnet bruger naturens redskaber bl.a. som legeredskaber.

    At barnet viser interesse for at sortere affaldet, og for at snakke om genbrug.

    Når barnet selv udtrykker en viden om evt. dyr /naturen og opsøger ny viden.

    At barnet selv har et ønske om at komme ud i naturen og udviser nysgerrighed, interesse og eksperimentere i og med naturen og naturfænomener.

    Når barnet viser omsorg for naturens dyreliv, samt naturen og legepladsens beplantning og når barnet viser interesse og stiller spørgsmål til naturfænomener og katastrofer.

    Dokumentation:                               

    • Film/billeder 
    • Handleplaner    

    Evaluering:

    • Evalueringsskema

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogisk læreplanstema: Kultur, æstetik og fællesskab.

    1)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 

    2)   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 

    Vi opfylder overordnede mål, når barnet oplever glæde ved kunst og kultur, og oplever tid og ro til fordybelse.

    Vi opstiller et læringsrum, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende processer, hos børnene.  Vi giver børnene muligheder for at skabe egen mening og indhold, i hverdagen, ved at give dem medindflydelse på aktiviteter, lege, venskaber, samt børnenes måde at forvalte tid og rum på.

    Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der stimulerer deres naturlige nysgerrighed.

    Når de daglige rutiner brydes vil vi have fokus på den kulturelle mangfoldighed og dermed give barnet lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger.

    Barnet skal have adgang til og stifte bekendtskab med moderne medier.

    Børnene skal have mulighed for at benytte forskelligartede materialer og redskaber, så oplevelser og lyst til udfoldelse kan blive udtrykt og omsat til praksis. 

    Metoder

    Vi tager på ture ud af huset. Disse ture blive bl.a. brugt til at besøge/benytte forskellige kulturelle tilbud, så som bibliotek, museer, teater, biograf, cirkus osv.

    Vi arrangerer årligt et specielt kulturelt arrangement for førskolebørnene.

    I institutionen gør vi noget specielt ud af de danske traditioner (jul, påske, fastelavn m.m.).

    Derudover snakker vi også om andre landes traditioner, bl.a. ramadan og lignende.

    Vi bruger afstemninger og rundspørgen, i forhold til børnenes medindflydelse på f.eks. valg af lege og venskaber, og det pædagogiske personale er nysgerrige og viser respekt overfor børnenes valg og meninger.

    Børnene udsmykker institutionen ved forskellige kulturelle lejligheder.

    Tegn på læring

    Når barnet udviser glæde ved de kulturelle oplevelser de bliver introduceret for, og selv udtrykker ønske om at komme ud og opleve nyt.

    Når barnet viser interesse og nysgerrighed for evt. teater, synger sange fra forestillinger og gør brug af dette i legen.

    Snakker om og viser interesse for bl.a. IT., og selv kan anvende eksempelvis Ipad.

    Når barnet udviser en forståelse for og kan acceptere at flertallet bestemmer.

    At børnene selv er medskaber af det æstetiske miljø i institutionen, og udtrykker glæde ved og genkendelse af, egen udsmykning.

    At barnet selv vælger sine venner, og viser interesse for at deltage i fællesskabet. 

    Dokumentation:                               

    • Film/billeder
    • Handleplaner    

    Evaluering:

    • Evalueringsskema
    • Refleksion på stuemøder
    • Refleksion med personalet i dagligdagen

                              

Fælles pædagogisk grundlag
  • Fælles pædagogisk grundlag

    I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske afsæt den anerkendende tilgang, hvilket for os betyder, at den enkelte barn som voksen har ret til at blive set, hørt og mødt med forståelse som det individ man er, at alle har lige ret til at være i Børnehuset, samt være en aktiv del af fællesskabet, med udgangspunkt i den enkeltes præmisser.

    Vores etiske grundlag tager afsæt i vores menneskesyn som har dannet baggrund for Børnehusets værdigrundlag, som igen danner ramme for vores pædagogiske praksis.

    Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. 

    Vores pædagogiske arbejde bygger på en professionel tilgang, personalet reflekterer over egen praksis, så der altid træffes velbegrundede beslutninger baseret på faglig viden, dialog og erfaringer, som tilgodeser både individ og fællesskab.
    Vores pædagogiske opgave er, at videreføre et demokratisk, solidarisk og humanistisk menneskesyn, hvor vi har ansvaret for at skabe rammer og muligheder for både det enkelte barn og fællesskabet.
    Vores kerneopgave udspringer af dagtilbudslovens § 7,Slagelse Kommunes Børn – og unge politik samt vores pædagogiske læreplan. 

    Det betyder, at vi i Børnehuset arbejder på, at fremme alle børns trivsel, læring og udvikling, samt sundhed og inklusion.
    Vores kerneopgave trivsel – læring – udvikling – dannelse - inklusion og sundhed, er indbyrdes forbundet og gensidigt afhængige.
    Vores praksis tager afsæt i en anerkendende tilgang som betyder, at alle børn som voksne er unikke, alle har ret til at være den de er og respekteres for det, alle har noget at byde ind med til fællesskabet. Der arbejdes med fokus på ressourcer, og der tages afsæt i individet, dets ressourcer, kompetencer og omgivelser. Vores udgangspunkt er, at individet gør sit bedste ud fra egne præmisser, alle i Børnehuset skal have muligheden for at opleve sig set hørt og forstået, for den de er.

    Forskellighed er en styrke

    Det pædagogiske arbejde handler om, at skabe mulighed for at der etableres lærende og udviklende relationer, hvordan vi som mennesker møder og omgås hinanden, samt hvordan vi kommunikerer både verbalt og nonverbalt. Endvidere er det at tilbyde de rette læringsmiljøer, der fokuserer både på fællesskabet samt det enkelte barns præmisser og mulighed for deltagelse.
    I praksis betyder det, at vi som rollemodeller er bevidste omkring handlinger, sprogbrug og tone. At børn og forældre mødes med åbenhed, ligeværdighed og respekt, at vi for at give lige muligheder til alle, kan opleves at ”behandle” børn og forældre forskelligt. Det er ud fra et perspektiv om, at vi har alle brug for noget, men det er ikke altid det samme vi har brug for.

    Inklusion handler om at alle har lige ret til deltagelse i sociale fællesskaber, uanset præmisser og behov. At opleve sig inkluderet, indbefatter at den enkelte, barn som voksen føler sig værdsat, respekteret og oplever ligeværdighed i relationen. Dannelsen af disse fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individ. Konfliktfyldte fællesskaber medfører at både individ og fællesskab er i fokus med henblik på forandring, problemer er relationelt definerede.

    Det betyder i praksis, at vi arbejder med både individ og fællesskab, at vi ud fra fokus på den enkeltes ressourcer, arbejder på at skabe en aktiv plads til alle i børnefællesskabet. Det gør vi bl.a. ved at fokusere på, synliggøre (gennem aktiviteter tilrettelagt omkring det barn der er i fokus) samt italesætte den enkeltes stærke sider, dels for at højne barnets selvværd og selvtillid, samt for at synliggøre barnets værdi/styrker/kompetencer for fællesskabet. Forskelligheder italesættes som noget positivt noget som er godt/har værdi for fællesskabet.

    Som professionelle er vi bevidste om vores definitionsmagt, hvad vi definerer som rigtigt og forkert, samt hvad vi mener at have set/hørt, vi adskiller vores opfattelse fra barnets, det betyder at vi i praksis gennem indlevelse og forståelse, forsøger at se meningen og intentionen bag en handling ud fra barnets perspektiv – og gennem dialog guider barnet til andre handlinger hvis det er hensigtsmæssigt.

    Børneperspektiver

    Ifølge ny læreplan skal dagtilbuddene fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være grundlæggende og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.
    Hanne Warming beskriver børneperspektivet ud fra 3 overordnede forståelser, der i praksis supplerer hinanden, men som adskiller sig ved at være mere eller mindre formet af de voksnes bud på barnets bedste:

    Et ude fra perspektiv – der er udtryk for eksperters syn på og forståelse af barnet. Vores faglige viden om barnets udvikling.
    Et tilstræbt inde fra perspektiv – her forsøger den voksne at sætte sig i det enkelte barns eller børnegruppens situation og forstå, hvad barnet eller gruppen selv ville sige, hvis de kunne. Fokus på det nonverbale ud fra det faglige kendskab og de relationer vi har til barnet/ gruppen.
    Barnets egne artikulerede perspektiver, oplevelser og ønsker – når barnet kan udtrykke sig om sit eget liv.

    Dannelse

    Ifølge dagtilbudsloven er pædagoger forpligtiget til at arbejde med børns medbestemmelse, medansvar og evne til at indgå i forpligtigende fællesskaber, som har betydning for børns evne til at indgå i et demokrati som aktive samfundsborgere. Ny læreplan definerer at dagtilbuddene skal fremme børns dannelse, hvor begrebet dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed, som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden – som et hensynsfuldt kritisk og demokratisk menneske.

    Dannelse skal derfor ses som en livslang socialiseringsproces, hvor individet indføres og udvikles i et samfund og en kultur, der er under konstant forandring. Dannelsesprocessen kan ses som et menneskes evige bestræbelse på at forstå sig selv og verden, samt handle i overensstemmelse med denne forståelse. Forståelsen opnås gennem erfaringer der opstår af menneskets interaktion med sine omgivelser, erfaringer der giver barnet viden og værdier som det skal bruge til at begå sig i verden.

    For praksis betyder det at vi skal medtænke dannelse, ligestilling og demokrati, så børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformningen af dagligdagen og aktiviteterne, uanset baggrund, køn, alder og kultur.
    Det vil medføre muligheden for at børnene udvikler de 3 grundlæggende evner:

    • Evnen til selvbestemmelse – At kunne bestemme over egen handling.
    • Evnen til medbestemmelse – At kunne indgå i fælles forhandlinger og drøftelser i samspil med andre.
    • Evnen til solidaritet – At kunne indgå i/ opleve sammenhold og samhørighed, samt have blik for andres perspektiver og behov.

    Pædagogens rolle bliver, i forhold til barnets selvbestemmelse, i højere grad at respektere barnets valg – men samtidigt stille åbne og nysgerrige spørgsmål til barnet omkring dets valg, så barnet udfordres på at reflektere over og sætte ord på, hvorfor det træffer lige præcist dette valg. Her er det vigtigt at den voksne giver barnet tid til at tænke over hvad det gerne vil svare, eller lade barnet blive i den refleksionsproces der er sat i gang hos barnet, frem for vi bare svarer på vegne af barnet, ud fra hvad vi tror barnet ville svare. I forhold til medbestemmelse skal barnet have indflydelse på det pædagogiske indhold i hverdagen, det betyder at det pædagogiske personale skal være klar til, at tilsidesætte fastlagte aktiviteter og i højere grad følge barnets spor.

    Gennem det daglige arbejde med f.eks. rutiner, er der fokus solidaritet og deltagelsesmuligheder til alle. Børnene er inddraget i de daglige gøremål, børn hjælper børn og børnene lærer at vente på tur, behovsudsætte, der er mange der gerne vil til orde, eller i det hele taget vil til. Herigennem lærer børnene også, at der kan være flere sider af samme sag, og der ikke altid er et rigtigt og et forkert, men at det afhænger af situationen. Dette hænger fint i tråd med vores pædagogiske tilgang om, at det enkelte barn har ret til at blive set, hørt og forstået, uden at den voksne definerer på barnets virkelighedsopfattelse. Hver oplevelse barnet tager med sig fra Børnehuset Ved Noret, har mulighed for at blive til en egenskab eller et karaktertræk, som bliver bestemmende for, hvordan barnet møder fremtidige udfordringer.

    Det handler om at have så mange regler som nødvendigt - men så få som muligt.

    For praksis betyder det at det pædagogiske personale opstiller læringsmiljøer, hvor vi tager udgangspunkt i vores kendskab til det enkelte barn, relationen til barnet samt børnegruppen, understøttet af vores faglige viden om børns udvikling – med mulighed for at barnet selv kan vælge til og fra. Det betyder ligeledes at det pædagogiske personale er bevidste om at ”give slip” på rammerne, og i højere grad følge børnenes spor, ved at være nærværende, deltagende, observerende og afventende, samt forholder os åbent overfor børnenes perspektiver og udtryk. På den måde skaber vi rum for at alle børn får mulighed for at udtrykke hvad de oplever, ønsker og mener, samt giver dem en oplevelse af at deres perspektiver har betydning for hvordan vores praksis udformes. Grundstenen i pædagogisk praksis med udgangspunkt i et børneperspektiv bliver at det pædagogiske personale skal lytte til og være undersøgende på barnets perspektiver, samt kunne inddrage perspektiverne i hverdagen.

    Læringssyn

    Vores udviklings – og læringssyn er sociokulturelt. Det betyder at vi har fællesskabet i centrum. Læring opstår i samspil med andre, og vi lærer hele tiden. Læring er både, personlig udvikling, sociale kompetencer, som det at indgå i et fællesskab, sprog, motorik, dagligdagens rutiner, selvhjulpenhed, faglig læring som f. eks. læring om natur og kultur. Læring kan finde sted både igennem planlagte aktiviteter, dagligdagens rutiner gennem ”fri leg” og opstå som noget spontant vi udforsker. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige læringsrum samt deltagelsesmuligheder for alle børnene, derfor benytter vi os af differentierede læringsrum, hvor vi kan gå både foran, bagved og ved siden af barnet.

    Leg

    Legen er børns vigtigste udviklingsvirksomhed. I Børnehuset Ved Noret prioriterer vi at der både skal være plads til spontan og vokseninitieret leg. Gennem legen bearbejder børn tidligere oplevelser, opnår forståelse for og danner erfaringer om verden. Gennem den spontane leg styrkes børnenes nysgerrighed, kreativitet og fantasi, samtidigt udvikles de personlige, sociale og sproglige kompetencer.

    Bevægelse

    I Børnehuset Ved Noret har vi en fænomenologisk tilgang til bevægelse. Her er begrebet ”den levede krop” betegnelsen for at kroppen husker hvad den har oplevet, og den fortæller os hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide, hvilket lagres i vores kropsskema. Kroppen er vores redskab til væren-i-verden. I den fænomenologiske tilgang til bevægelse, er det af stor betydning at vi igangsætter bevægelseslege hvor børnene gennem deltagelse får en subjektiv oplevelse af glæde og velvære, det er derfor afgørende at barnet oplever det betydningsfuldt at være en del af et børnefællesskab. Deltagelse i bevægelseslege er en vigtig brik i børns erkendelses – og dannelsesudvikling.

    Vi ligger stor vægt på bevægelsens egenværdi, det vil sige betydningen og vigtigheden af at bevæge sig har sin egen værdi – bevægelse og glæden ved at bevæge sig er her målet i sig selv. Vi er her opmærksomme på kvaliteter som glæde, indlevelse, medbestemmelse og en her og nu oplevelse. Omvendt må vi heller ikke glemme bevægelsens nytteværdi – hvor bevægelse er et middel til at opnå et mål, for eksempel at styrke børn motorisk, sprogligt osv. Der findes ingen færdig opskrift på hvad der skaber bevægelsesglæde hos det enkelte barn. Derfor er det vigtigt at vi voksne formår at skabe rammer for, at børnene oplever bevægelsesglæde gennem udforskning af kroppens muligheder, og de legende elementer i idræt og bevægelse.

    Gennem disse bevægelseslege kan det enkelte barn opleve sig som en betydningsfuld del af et børnefællesskab, samt få styrket de sociale, sproglige, personlige og motoriske kompetencer samt opnå en meningsfuld forståelse af eget kropsbillede, kunnen samt selvopfattelse. Vi er bevidste om det naturvidenskabelig aspekt sundhed, men er af den overbevisning at vi med fokus på glæden ved at bevæge sig hos de små, har skabt grobund for at der sidenhen vil være et naturligt fokus på motion og sundhed.

    Pædagogiske rutiner

    Ny data peger på, at systematisk arbejde med pædagogiske rutiner, giver børn et større overblik over deres hverdag i daginstitutionen, samt forskellige og afstemte handle og – deltagelsesmuligheder i rutinerne. Dermed øges børnenes muligheder for at agere i og bidrage til den fælles praksis. Det er meningsfuldt at sætte børnenes livs og – læringsmiljøer og det pædagogiske arbejde i de pædagogiske rutiner på dagsordenen. Begge dele kan potentielt øge kvaliteten af børnelivet/børnenes liv og det professionelle arbejde i de pædagogisk rutiner, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring i meningsfulde fællesskaber med andre børn og voksne.

    I Børnehuset Ved Noret har vi derfor fokus på organisering af pædagogiske rutiner. Pædagogiske rutiner, (F.eks. måltidet, garderoben, bleskift, leg mm.) er en samlebetegnelse for de dagligt tilbagevendende gøremål, der knytter sig til børnenes grundlæggende behov, og udgør den rytme som pædagogisk praksis udfolder sig i forhold til. Rutiner er vigtige livs og – læringsmiljøer, hvor børn inddrages som aktivt handlende subjekter, der gennem deres institutionsliv lærer at hjælpe sig selv og hinanden, og deltage i / bidrage til de praktiske gøremål i de pædagogiske rutiner, som giver børnene mulighed for at bidrage til egen og fælles udvikling.

    Ved at organisere rutinerne, giver det gode muligheder for, aktivt at hjælpe børnene til at deltage og indgå i naturlige fællesskaber med andre, i en fælles situation, praktisk aktivitet eller konkret opgave. I organiseringen af rutiner opstilles der mål, både for børn og personale, ud fra faglige refleksioner over hvad vi ønsker børnene skal lære af de daglige rutiner, samt hvilke krav det stiller til personalets ageren og kompetencer, med henblik på at få børnene til at lykkes.

    Rutinerne indeholder altid både sociale relationer og elementer af selvaktivitet for barnet, hvilket giver barnets voksne mulighed for at se og forstå barnet i situationer, hvor barnet både skal handle, bruge kroppen og sproget, samt interagere med andre. De mange gentagelser i rutinerne betyder samtidigt, at det er muligt at spore stabilitet, udvikling, progression og også regression, i børnenes handlinger og tilgange til de praktiske og øvrige opgaver og gøremål. At inddrage børn i rutinerne kan få vigtige og positive konsekvenser for fællesskabet børnene imellem, samt mellem børn og voksne. Børn får erfaring med at kunne bidrage til fællesskabet, hvilket udover at kunne udvikle engagement og medansvarlighed hos børnene, også bidrager til udvikling af selvstændighed og selvhjulpenhed, da deltagelse i rutinerne kan give børnene en oplevelse af at være værdifulde og have betydning for konteksten og fællesskabet.

    Pædagogiske rutiner har den kvalitet, at der er muligheder for at stille opgaver i alle sværhedsgrader. Samtidigt kan det vurderes om børnene som et ”arbejdsfællesskab” kan løse opgaven på egen hånd, og hvilke der forudsætter hjælp og guidning fra en voksen. Gennem rutinerne samarbejder børn om konkrete opgaver der er nødvendige og har betydning for livet og fællesskabet, der opbygges meningsfulde fællesskaber, som udvikler relationer, venskaber og fælles betydninger og forståelser. De pædagogiske rutiner er et stærkt fællesskab, med mulighed for at dele viden og erfaringer, at hjælpe hinanden og samarbejde. I rutinerne kan der henvises til tidligere situationer – eller der er ofte flere børn i gang med det samme, og så kan man lære ved at kopiere sidemanden.

    Børn i udsatte positioner

    Med vores anerkendende tilgang til børnene og med udgangspunkt i det
    enkelte barns, behov, ressourcer og opvækstbetingelser, vil børn med særlige behov blive set og inkluderet, på samme måde som alle andre børn.

    Vi er bevidste om at særlige behov kan opstå som forbigående livskriser – såsom at blive storebror/søster – skilsmisser, ulykker i familien mm. men at særlige behov også kan være af mere vedvarende karakter, såsom opvækstbetingelser, tilknytningsforstyrrelser eller diagnoser.

    Sammenhænge

    Børn oplever mange overgange i deres første leveår, både store overgange, f.eks. når de starter i dagtilbud, skifter stue og senere i skole, og de mindre daglige overgange, f.eks. når de bliver afleveret eller går fra en aktivitet til en anden mm.

    Vi bestræber os på, i samarbejde med børnenes forældre, at skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og trivsel for det enkelte barn, i alle de mange overgange barnet oplever. Det gør vi bl.a. ved at skabe gode betingelser for børnefællesskaber, hvor børnene bidrager med det de kan, ud fra egne forudsætninger, ved at vores pædagogiske læringsmiljøer understøtter at det enkelte barn udvikler sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mod til at forsøge og til at lave fejl. Endeligt skaber vi sammenhæng mellem den pædagogiske læreplan og rammerne for 0 klasse.
    Sammenhæng, for os, handler bl.a. om gode oplevelser med at genkende form og indholdsmæssige dimensioner fra børnehaven, i skolen jf. vores brobygningsarbejde med Baggesens skolen.

    De voksnes roller

    De voksne interagerer i de 3 læringsrum, at gå foran, bagved og ved siden af. De voksne skaber de overordnede rammer for børnenes hverdag og legen. I den spontane leg er den voksnes rolle primært at observere og ud fra et børneperspektiv, justere praksis og skabe deltagelse for alle børn gennem en deltagende og eller understøttende position. I den spontane leg følger den voksne barnets spor – en position der stiller krav til det pædagogiske personale, om at få øje på den læring og de udviklingsmuligheder legen skaber.

    I den strukturerede planlagte leg, er den voksnes rolle at være understøttende og deltagende. De strukturerede og planlagte aktiviteter/leg er målstyrede ud fra de pædagogiske læreplanstemaer der er indlagt i institutionens årshjul. For meget struktur i børns leg kan ”dræbe” børnenes kreativitet, nysgerrighed og lyst til udforskning, samt ”evnen” til selv at skabe og indgå i sociale relationer.

    Der er læring i alt, både når vi gør noget og når vi ikke gør noget. Både de spontane og de strukturerede planlagte aktiviteter/lege skal prioriteres, for at kunne skabe rum for trivsel, læring, udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn.

    Nogle børn springer lige ud i det nye, andre har brug for lidt tid og ekstra guidning før de ”tør”, ved at være opmærksomme på barnets behov, og de forskellige læringsrum, har vi mulighed for at støtte op om barnet og udfordre det enkelte barn i dets udvikling, og dermed skabe deltagelse i det store fællesskab.

    Evalueringskultur

    Evaluering er en ”systematik tilbageskuende vurdering af sammenhængen mellem læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse” Vi arbejder i Børnehuset ved Noret frem imod at skabe en evalueringskultur – hvor vi benytter os af både mundtlige dagligdagsevalueringer, løbende erfaringsudvekslinger og planlagt systematisk evalueringer i form af skriftlighed og aktionslæringsforløb.

    Evaluering har, i alle dets former, til hensigt løbende at udvikle vores daglige rutiner, pædagogiske læringsrum og de voksnes handlinger, set i sammenhæng med børns trivsel, læring og udvikling. For at kunne evaluere, skal der indsamles dokumentation, dokumentation kan være skemaer, videooptagelser, billeder, praksisfortællinger mm.

    Vi dokumenterer ikke for at bevise at vi har lavet aktiviteter og eller færdige produkter, men for at bruge dokumentationen som data i en evalueringsproces, som kan hjælpe os til at blive klogere på børnenes læring og egen praksis, en viden vi kan bruge til at udvikle og kvalificere praksis. Det betyder ikke at vi ikke stadig vil fortælle den gode historie på Tabulex eller Facebook, ej heller at vi holder op med at ”vise” hvad vi har lavet, i form af billeder og produkter.

    Brug af digitale medier i Børnehuset ved Noret

    iPads er ikke en selvstændig aktivitet, den inddrages som pædagogisk redskab i andre aktiviteter, til at understøtte pædagogisk læring og som dokumentationsform.

    iPad`s anvendes i forhold til læreplanstemaer, hvor kun de APPs der henvender sig til det igangværende tema er åbne/tilgængelige.

    Forældresamarbejde

    Som forældre til et barn i Børnehuset Ved Noret, har det stor betydning for dit barns trivsel, læring og udvikling, at vi i fællesskab får skabt et meningsfuldt og gensidigt forældresamarbejde. Kommunikation er omdrejningspunktet for et godt forældresamarbejde, og har en afgørende betydning for barnets hverdag i institutionen.

    Vi er afhængige af jeres deltagelse i form af informationer såsom, hvad er der sket hjemme siden sidst vi sås, oplevelser, søvn, konflikter eller andet, er der noget særligt vi skal være opmærksomme på der kan påvirke barnets motivation, lyst og nysgerrighed til at deltage i hverdagen, både i form af aktiviteter, men også i samværet med de andre børn og det at skabe relationer.

    Vi bestræber os på, altid at holde jer opdateret om jeres barns dag – samt informere på Tabulex om dagens aktiviteter. Vi prioriterer at den daglige dialog omhandler lige præcist jeres barns dag, og generel information læg-ges på Tabulex. Vi vil i forbindelse med Tabulex bede jer om at benytte komme-gå modulet så vi kan se hvilke børn der er afleveret og ligeledes hentet igen om eftermiddagen.

    Vi tilbyder ud over den daglige dialog og opdatering på Tabulex:

    • En trivselssamtale, som afholdes indenfor barnets første halve år i institutionen.
    • En forældresamtale, som afholdes en gang om året.
    • En overgangssamtale, som afholdes når barnet rykker stue, eller er på vej i skole.

    Derudover er I altid velkomne til at bede om en samtale, hvis I oplever behov for en samtale uden børn.


    Vi afholder igennem året nogle sociale arrangementer, som vi forventer at I forældre støtter op om og kan finde mening i at deltage i. Vigtigheden af at skabe relationer til andre forældre, samt vise interesse for jeres børns institutionsliv – har kæmpe stor betydning for jeres barns sociale liv, samt opbyggelse af netværk og legerelationer.

    Forældrebestyrelse

    Når I som forældre vælger at træde ind i bestyrelsen, forventer vi at I er engagerede i de arrangementer der afholdes i institutionen. At I tilegner jer en viden om det pædagogiske arbejde, samt går forrest og motiverer andre forældre i institutionen til at bakke op om deres barns institutionsliv.

    Der er ligeledes en forventning om at bestyrelsesarbejdet prioriteres højt – at I deltager i de planlagte bestyrelsesmøder på en aktiv og engageret måde, hvor der er fokus på kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

     

     

     

     

Siden er sidst opdateret 1. oktober 2020